Hvad er ophobning af sårvæske, og hvorfor forekommer det?

Hulrummet er rummet mellem sårbunden og bandagen. Det kaldes også deadspace. Rummet mellem sårbunden og bandagen er dog langt fra dødt.

Lad os se, hvorfor det er sådan.

Alle sår har unikke, uregelmæssige topografier eller faconer. Nogle sår har skarpe vinkler mellem kanten af såret og sårbunden. Det kan danne kaviteter, hvor væske kan ophobe sig op. For at se, hvordan det kan påvirke sårhelingen, skal vi kigge nærmere på sårvæske.

Hvad er sårvæske?

Du kender det sikkert som slim, sårvæske, pus eller sekret. Alle disse betegnelser henviser til den væske, som et sår danner, når det heler. I dette afsnit bruger vi udtrykket sårvæske.⁵

Alle sår har sårvæske. Denne væske er normalt klar. Den har en svagt orange farve og en vandig konsistens. Sårvæske spiller en vigtig rolle i helingsprocessen.

Hvordan påvirker sårvæske sårets heling

Sårvæske faciliterer flowet af vigtige helingsfaktorer og celler på tværs af sårbunden. Det:

• fremmer cellevækst
• tilvejebringer næringsstoffer til cellemetabolisme
• hjælper med at destruere dødt eller skadet væv (også kaldet autolyse).⁷

Sårvæske hjælper også med at holde sårmiljøet fugtigt, hvilket får såret til at hele hurtigere. Undersøgelser har faktisk vist, at fugtige sår heler to til tre gange hurtigere end tørre sår.⁷

Derfor kan sårvæske forsinke sårheling

Mens sårvæskeer vigtigt for helingsprocessen, kan det også forhindre et sår i at hele. Det kan ske, hvis:

• såret har den forkerte mængde sårvæske (enten for meget eller for lidt)
• sårvæsken har den forkerte sammensætning
• sårvæsken er på det forkerte sted.^8,7

Når et sår begynder at hele, producerer det normalt mindre sårvæske. Men mange kroniske sår kan forblive i det inflammatoriske helingsstadie, hvor skadelige bakterier kan udvikles.

I sådanne tilfælde kan sårvæske:

• forhindre heling
• forsinke eller forhindre cellevækst
• gribe ind i tilgængeligheden af vækstfaktor
• indeholde højt niveau af inflammatoriske hjælpere, f.eks. blodplader, neutrofiler, monocytter/makrofager og mastceller.⁷

Det bringer os tilbage til hulrummet, og hvorfor håndtering af hulrummet er så vigtig for sårheling.

Efterhånden som såret heles, vil mængden af dannet sårvæske falde. Hvis et sår forbliver i det inflammatoriske helingsstadie, vil det imidlertid fortsætte med at danne store mængder sårvæske.

Derfor er håndtering af hulrummet vigtig for at forebygge ophobning af sårvæske

Når sårvæske samler sig i hulrummet mellem sårbunden og bandagen, kaldes det ophobning af sårvæske. Det er især en udfordring i sår med uregelmæssige topografier, kaviteter eller lommer.⁹

Sårvæsken kan begynde at ophobe sig, når:

• bandagen ikke absorberer sårvæsken tilstrækkeligt
• mængden af væske er større, end bandagen kan absorbere
• bandagen ikke former sig ikke godt nok efter sårbunden¹

Når der dannes ophobes sårvæske, kan bakterier vokse i såret – det øger risikoen for infektion.^3,4,10 Og hvis sårvæsken lækker ud på sårkanten og den omgivende hud, kan huden blive macereret. Det forsinker alt sammen helingsprocessen.^{11, 12, 13, 14}