Indledning

I denne artikel vil du lære om biofilm, og hvordan biofilm påvirker sårheling. Du vil også lære, hvordan du kan genkende biofilm, og hvordan du effektivt kan kontrollere biofilm.

Hvad er biofilm?

Biofilm, eller bakterieaggregater, er mikroorganismer indeholdt i en tyk, slimet barriere af sukkerstoffer og proteiner. Denne barriere beskytter mikroorganismerne mod patientens naturlige immunsystem og mod mange antimikrobielle stoffer.¹ Biofilm kan dannes i et sår i løbet af 24 timer.

To typer bakterieformationer

Bakterier anses tit for at være enkeltceller, der formerer sig hurtigt i eksponentiel vækst. Det kaldes planktonisk form og relaterer mest til akutte infektioner. Bakterier kan også danne aggregater, eller populationer af langsomtvoksende celler – den form for formation kaldes biofilm. De mest almindelige former for biofilm er Staphylococcus aureus og Pseudomonas aeruginosa.²

Hvordan påvirker biofilm sårheling?

Bakterier er sandsynligvis den vigtigste enkelte årsag til vedvarende, forsinket heling af sår.² Som det ses i figur 1, menes de også at forsinke sårheling ved at medføre et uønsket inflammatorisk respons, som er ineffektivt, dårligt arrangeret og skader værtsvæv.²

Der er stigende evidens for, at biofilm er til stede i de fleste, hvis ikke alle, kroniske, ikke-helende sår.³ Hvis du derfor fastslår, at din patient har en infektion i et kronisk sår, anbefales det, at du følger retningslinjerne for forebyggelse og håndtering af biofilm.²

Hvordan opdager du biofilm?

Følgende faktorer kan gøre det være svært at opdage biofilm:

• Biofilm er mikroskopiske strukturer, som er usynlige for det blotte øje. Så du skal bruge et kraftigt mikroskop til at detektere dem.
• I en klinisk situation er en vævsbiopsi den bedste detekteringsmetode. Men biofilm er lille og fordelt uligeligt i sårbunden. Et sår kan have forskellige arter biofilm, og de er typisk fordelt rundt i små, isolerede enkeltartede øer. Derfor kan de være lette at overse.

Tegn på sårinfektion

I betragtning af udgifterne og tiden involveret i vævsbiopsi og mikroskopi diagnosticerer de fleste klinikere biofilm ved at identificere de almindelige tegn på sårinfektion. Nogle af disse tegn er:^2,4

• dødt væv
• større mængder sårvæske
• dårlig granulering/smuldrende omfattende granulering
• dårlig lugt
• forsinket heling

Hvis et sår stadig viser disse tegn på infektion, efter det er blevet håndteret korrekt, og patienten har modtaget hensigtsmæssig behandling, kan biofilm være til stede.

Hvornår skal du være opmærksom på biofilm?

Stil dig selv følgende spørgsmål:²

• Er alle hensigtsmæssige, diagnostiske og terapeutiske foranstaltninger blevet fulgt?
• Heler såret ikke som forventet?
• Viser såret tegn på lokal infektion eller inflammation?

Hvis du svarer Ja til mindst to af disse spørgsmål, vil det være klinisk relevant at behandle for biofilm.

Eksempler på biofilm

Nedenfor viser billede 1 et billede af biofilm fra et mikroskop (fremhævet med rødt) med klynger, som tit er mindre end 1/10 mm. Det medfører, at mange podepinde har et utvetydigt resultat.

Billede 2 viser, hvor du bør formode, at der er biofilm i sår, der forventes at heles, men som ikke heler, hvis du har truffet alle passende foranstaltninger.

Sådan kan du håndtere biofilm effektivt

Kombination af metoder til at forstyrre og reducere biofilm og forhindre den i at gendannes.

For at håndtere biofilm effektivt anbefaler konsensusdokumentet fra IWII 2016 følgende tre trin:⁴

1. Terapeutisk rensning ved hvert bandageskift og vedvarende aseptisk håndtering
2. Konservativ skarp og mekanisk oprensning, f.eks. en curette
3. Grundig rensning og pleje efter oprensning

En anden publikation anbefaler brugen af antimikrobielle bandager. Dette er en rens og tildæk-tilgang. Ved at bruge disse bandager mellem oprensning reducerer du planktoniske bakteriers evne til at genetablere en biofilm. Du beskytter også såret mod kontaminering af andre mikrober.²

Du kan finde mere information om at forebygge og håndtere biofilm i afsnittet Sådan kan du forebygge og håndtere biofilm.