Indledning

Ophobning af sårvæske er, når sårvæske samler sig i hulrummet eller deadspace mellem sårbunden og bandagen. Når der dannes en pool af sårvæske, fremmer det bakterievækst. Det øger risikoen for lækage, maceration, infektion og dannelse af biofilm.

Ophobning af sårvæske er tilbøjelig til at forekomme:

    • I sår med uregelmæssige topografier, lommer eller kaviteter.
    • Når sårbandagen ikke absorberer sårvæske tilstrækkeligt.
    • Når der mere væske, end bandagen kan absorbere.

 

Nøglen til at forebygge ophobning af sårvæske: håndtering af hulrummet

Den bedste måde at forebygge ophobning af sårvæske er at håndtere hulrummet mellem sårbunden og bandagen. Valg af den rigtige sårbandage er en vigtig del af denne proces. Hvis du f.eks. ser en bandage, der ikke følger såret, kan det være svært at sikre tæt kontakt til sårbunden. Det kan medføre hulrum, hvor sårvæske kan samle sig.

Et nyligt konsensusprojekt konkluderede, at håndtering af hulrummet er en af de bedste metoder til at fremme et optimalt helingsmiljø. Projektet anbefaler at bruge en bandage, der:

  • følger sårbunden ned til 2 cm dybde
  • har antimikrobielle egenskaber.

Dette kan reducere ophobning af sårvæske og skabe et miljø, der gør det sværere for biofilm at blive dannet.

Vælg formbare sårbandager til at håndtere hulrummet

Dette kan reducere ophobning af sårvæske og skabe et miljø, der gør det sværere for biofilm at blive dannet.

Sådan forebygger du biofilm

Forebyggelse og håndtering af biofilm er en vigtig del af sårbehandling. Der er to årsager til dette:2

  1. biofilm er til stede i de fleste kroniske sår
  2. tilstedeværelsen af biofilm er en førende årsag til forsinket sårheling.

En af de vigtigste måder til at undgå dannelse af biofilm er at reducere ophobning af sårvæske.2

 

Sådan håndterer du biofilm

Når du har fastslået, at der sandsynligvis er biofilm i såret, skal du fastlægge en hensigtsmæssig behandlingsstrategi. For at din behandlingsstrategi får den maksimale effekt, skal du tage to grundlæggende skridt:2

  • gøre hvad du kan for at styrke din patients immunsystem
  • altid arbejde i rene omgivelser.

Den bedste strategi for biofilmbaseret sårpleje er en rens, og tildæk-tilgang. Denne tilgang kræver:2

  • tilstrækkelig oprensning for at forstyrre dannelse af biofilm
  • brug af antimikrobielle bandager mellem oprensning. Det reducerer de planktoniske bakteriers evne til at gendanne biofilm.

Denne oversigt beskriver i fem trin, hvordan du håndterer og forebygger biofilm:

Løbende vurdering nødvendig

For at forebygge sårinfektion eller gendannelse af biofilm skal du løbende vurdere såret ved hvert bandageskift. Husk altid at henvise patienten til en specialist, hvis du observerer:1

  • en forbedring på under 20 % i sårområdet i løbet af fire uger
  • øget smerteniveau
  • uventet øget sårvæske
  • formodet infektion eller biofilm
  • en nedgang i patientens helbred og velbefindende
  1. Dowsett et al. (2020). Closing the gap between the evidence and clinical practice – a consensus report on exudate management (11(3))
  2. Keast, David & Swanson, Terry. White paper – A practical summary for the management of wound infections and biofilm, Coloplast 2020