Indledning

Det at leve med et sår har en væsentlig indvirkning på en patients livskvalitet. Som mange af jer ved fra jeres egen kliniske praksis, er sår, der ikke heler, ikke kun smertefulde, de er også årsag til stor bekymring for patienten.

Både patienter og sundhedspersoner er bekymrede over, hvorfor såret er så længe om at hele, og hvad der kan være galt. Nogle oplever dårlig lugt fra sårvæsken, som kan afholde dem fra at gå ud – hvilket føjer social isolering til deres smerter og bekymringer.

Det er vigtigt at vide, hvordan patientens sår vurderes korrekt for at afhjælpe deres smerter og ubehag.

Det betyder, at alle faktorer, der berører sårets helingsproces skal tages i betragtning – fra identificering af den bagvedliggende årsag til såret og de barrierer, der forhindrer det i at hele, til at sætte klare behandlingsmål og tilpasse forventningerne med patienten.

Denne tilgang kaldes holistisk sårvurdering. Lad os kigge nærmere på, hvad det involverer.

Hvad er holistisk sårvurdering?

Som udtrykket antyder, er en holistisk sårvurdering en tilgang, der tager kombinationen af faktorer i betragtning – inden i og uden for såret – der kan berøre helingsprocessen.

En holistisk sårvurdering omfatter:

• Patientens anamnese – inklusive deres aktuelle og tidligere helbredstilstande, deres psykiske, sociale og mentale historik, deres omgivne miljø og adgang til specialistbehandling.
• En fysisk vurdering af patienten – inklusive faktorer såsom respiration, blodtryk, hjertelyd, hudvurdering osv.
• En omfattende sårvurdering – inklusive vurdering af sårbunden, sårkanterne, huden omkring såret og patientens smerteniveau.

En struktureret tilgang til din behandlingsplan

Den holistiske tilgang til sårvurdering er en struktureret og omfattende tilgang til sårbehandling. Den hjælper dig med at overveje alle de faktorer, der berører sårheling, og giver dig et udgangspunkt for at følge helingsprocessen, så du kan justere dine behandlingsmål hen ad vejen.

Med denne tilgang overvejer du hele patienten og ikke kun hullet i patienten.

En sårvurdering og et dokumenteringsværktøj vil hjælpe dig med at sikre, at du foretager en holistisk sårvurdering. Se vores værktøj Sårvurderingstrekant og brug den som en vejledning gennem processen.

Definering af en behandlingsplan og behandlingsmål

Når du har foretaget en omfattende vurdering af patienten og såret, kan du gå videre til at udvikle en effektiv sårhåndteringsplan og sætte specifikke mål for behandlingen.

Husk at involvere din patient i denne proces. Som du sikkert allerede selv har oplevet – og som mange studier allerede har dokumenteret – forbedrer det patientens overholdelse af behandlingen og sikrer et bedre resultat i sidste ende, når patienten engageres direkte i planlægningen af dennes behandling og behandlingsvalg.

En behandlingsplan involverer typisk:

• Rensning af såret
• Oprensning af ikke-levedygtigt væv (f.eks. nekrose og dødt væv) for at reducere risikoen for infektion
• Håndtering af fugtbalancen – rehydrering eller reducering af mængde af sårvæske for at skabe et fugtigt sårmiljø (for eksempel ved at bruge en hensigtsmæssig bandage)
• Beskytte granulerings- og epitelvæv
• Forbedre patientens generelle velbefindende ved at reducere smerter og eventuel lugt, der kommer fra såret.

De mål, du sætter for behandlingen af såret, vil ændre sig, efterhånden, som såret begynder at hele. Men den eneste måde du kan følge helingsprocessen på er ved at vurdere såret hyppigt.

Hvor tit bør du vurdere såret?

Et sår bør vurderes ved hvert bandageskift – eller mindst én gang om ugen – for at sikre, at behandlingen har den rigtige effekt.

Det er vigtigt, at du afvejer hyppigheden af bandageskift mod de behandlingsmål, du har defineret. Hvis du for eksempel håndterer et kraftigt væskende sår, vil det være nødvendigt med hyppige bandageskift hver uge. Hvis du håndterer et granulerende sår, behøver du normalt kun et par bandageskift om ugen. Husk at dokumentere årsagerne til, hvor tit bandagen skal skiftes.

Hvis du observerer noget af følgende:

• En forbedring på mindre 20 % i sårområdet i løbet af fire uger
• Uventet, øget sårvæske
• Formodet infektion eller biofilm
• Øgede smerter eller en generel forværring af patientens helbred og velbefindende

… skal du altid henvise patienten til en specialist.