Log på

Indledning

Der er tre typer sårhelingsmiljøer:

  • Tørt – hvor bandagen absorberer men ikke bevarer fugten.
  • Fugtigt – hvor bandagen absorberer og bevarer noget af fugten.
  • Vådt – hvor såret forsegles med en uigennemtrængelig membran, der bevarer al væsken i bandagen.18

Indtil 1960’erne var den mest almindelige tilgang til sårheling af skabe et tørt sårmiljø. Sundhedspersoner lod enten såret være utildækket, så det kunne tørre, eller de dækkede såret med tørt gazebind.7

Omkring den tid opdagede Dr. George D. Winter imidlertid noget interessant. Overfladiske akutte sår helede dobbelt så hurtigt i et fugtigt miljø end under en tør sårnekrose.9 Siden Dr. Winters opdagelse har klinisk forskning påvist, at fugtige og våde bandager er langt mere effektive end tørre bandager til at hjælpe kroniske sår med at hele.10


Heling af fugtigt sår:

  • forebygger dehydrering af væg og celledød18
  • reducerer risikoen for sårinfektion12,19
  • resulterer i mindre arvæv19 og
  • fremskynder angionese og epitelisering.18

Lad os se, hvorfor det er sådan.

 

Hvorfor heler fugtige sår hurtigere?

Hovedårsagen til, at fugtige sår heler hurtigere, er at epitelialceller bevæger sig hurtigere i et fugtigt miljø.

I de endelige stadier af sårheling bevæger epitelialceller sig over sårets overflade for at lukke det.5,6 Disse celler har brug for fugt til at bevæge sig over sårets overflade. Hvis sårmiljøet er tørt, skal cellerne finde fugt dybt nede i sårbunden, så de kan bevæge sig. Det forsinker helingsprocessen.7 Studier har påvist, at fugtige sår heler 50 % hurtigere end tørre sår. Hvis et sår eksponeres for luften, skabes et tørt miljø, der fremmer celledød i stedet for heling.4

Sårekssudat, eller væske, spiller også en vigtig rolle i helingsprocessen. Denne væske leverer næringsstoffer, proteiner, glukose og hvide blodlegemer, der er nødvendige for at såret kan hele. Neutrofiler, som er en type hvide blodlegemer, hjælper f.eks. med at beskytte kroppen mod skadelige mikroorganismer. På den måde hjælper sårvæske faktisk med at forebygge sårinfektion.

Det forklarer, hvorfor det er så vigtigt at skabe en optimal fugtbalance omkring såret i håndteringen af kroniske sår.

Hvordan skaber du et fugtigt sårhelingsmiljø?

En af de vigtigste måder at skabe et fugtigt sårhelingsmiljø på er at vælge den rigtige type bandage til såret.

For at finde ud af, hvilken bandage du skal vælge, skal du begynde med at vurdere såret og niveauet af sårvæske. Denne vurdering vil give dig de oplysninger, som du skal bruge til at vælge den rigtige bandage og beslutte, hvor tit du skal skifte den.27

Du skal generelt søge efter en bandage, der:

  • fjerner overskydende sårvæske fra sårbunden
  • beskytter sårkanterne og den omgivende hud
  • opretholder et fugtigt helingsmiljø
  • hjælper din patient med at føle sig tryg og sikker
  • er let for patienten at fjerne og passe.27

Valg af en fugtig, helende bandage gør også belastningen for din patient mindre.Når du bruger fugtig sårheling, er det mindre smertefuldt og traumatisk at fjerne bandagen end med tørre bandager.18,19 Du behøver ikke at skifte bandagen så tit, og du forbedrer helingstiden – som alt sammen gavner patienten.20

 

Vidste du?

Forskning viser, at brug af fugtige sårhelende bandager er langt mere omkostningseffektiv end traditionelle gazebandager. 20

Hvornår skal du ikke bruge fugtig sårheling

Husk, at fugtig sårheling ikke er egnet til alle typer kroniske sår.

Du skal f.eks. være forsigtig med at bruge fugtige bandager på patienter med gangræne, diabetiske fodsår.15 Det er fordi tør koldbrand kan udvikle sig til våd koldbrand, når fugt samles under bandagen. Du skal også være forsigtig, hvis du bruger en fugtig bandage på en patient med et ondartet, ildelugtende sår, der er dækket af en tør sårnekrose (eschara). I disse tilfælde kan sårnekrosen hjælpe med at stabilisere såret.17

Hvad med våd-til-tør-bandager?

Forskning viser, at våd-til-tør og tørre, klæbende gazebandager ikke er effektive til sårheling.21 Våd-til-tør-bandager debriderer såret ved at rive væv fra sårets overflade.22,23 Denne metode:

  • skader granuleringsvæv og forårsager blødning24
  • er smertefuld, når bandagen fjernes21,22,24
  • øger risikoen for infektion22
  • spreder infektion i koloniserede sår ved bandageskift22,25 og
  • dehydrerer sårbunden.23