Patofysiologi

Kirurgisk resektion af rektum og de kompromitterede fysiologiske egenskaber af det nye rektum menes at være hovedårsagen til LARS. Dette skyldes ændringer i reservoirets funktion og nedsat tømningsfrekvens.^{1, 2} Længden af det resterende rektum er korreleret med bedre funktion, men denne nyttige effekt er bortfaldet hos patienter, som tidligere fik neoadjuverende terapi.³ Afferent følelsestab medfører reduceret evne til at skelne mellem tarmluft og afføring og kan føre til hyppige toiletbesøg.⁴ En midlertidig stomi, som benyttes til undgå lækage fra anastomosen efter operation kan også øge risikoen for LARS, omend der er modstridende data.^5-7 Denervering af parasympatiske og sympatiske input øger motilitet proksimalt i tyndtarmen og virker forstyrrende på feedback-signalerne distalt i tyndtarmen, der regulerer transit.⁸