For at tømme blæren helt med et traditionelt kateter med kateterøjne har man behov for repositionering. Der er dog større risiko for mikrotraume i blæren ved repositionering.¹ Både resturin som følge af ufuldstændig blæretømning og mikrotraume udgør en risiko for at udvikle urinvejsinfektioner.²

Af de 90 % af brugere af engangskateterisation, som repositionerer deres kateter, oplever 78 %,
 at deres urin begynder at løbe igen. Det betyder, at blæren ikke tømmes helt ved første flow-stop.³

Flow-stop gør fuldstændig tømning af blæren uvis og kompleks:

• Uvis, da flow-stop giver en falsk angivelse af, at blæren er tømt.
• Kompleks, da det kræver repositionering udført af brugeren.¹

Vigtigheden af repositionering understreges også i EAUN's kliniske vejledning.⁴

Når urinstrømmen stopper, skal katetret trækkes meget langsomt tilbage nogle få centimer ad gangen. Hvis urinstrømmen starter igen under tilbagetrækning af katetret, skal du stoppe tilbagetrækningen og vente, til urinstrømmen stopper, før du fortsætter tilbagetrækningen af katetret. 

Tømning af urin under kateterisation kræver negativt tryk inden i katetret. Dette medfører, at blæreslimhinden suges ind i katetrets huller og blokerer dem, hvilket fører til stop af urinstrømmen.¹

Repositionering af katetret hjælper til at slippe slimhinden og fortsætte udtømningen af urin. Slimhindesugning kan endvidere forårsage mikrotraume på blærevæggen og kompromittere epitelcellernes beskyttende barriere.¹ Dette gør,  at bakterierne kan invaderer blærecellerne, hvorved risikoen for en urinvejsinfektion øges.^5,6