Hvorfor vælge Biatain® Silicone?

Som klinikere ved vi, at effektiv håndtering af sårvæske er vigtig, når du skal skabe et optimalt sårhelingsmiljø for dine patienter 1.

Formbarhed, absorption og retention er afgørende.

Med konventionelle skumbandager kan der dannes et hul mellem sårbunden og bandagen 2-5. Det er vigtigt at anvende en bandage, der udvider og former sig til sårbunden, da det minimerer hulrummet mellem sårbunden og bandagen. Mellemrum giver mulighed for ophobning af sårvæske, som kan påvirke sårbunden, kanten og huden omkring såret.

Lige så vigtigt er bandagens evne til at absorbere og låse sårvæske inde i bandagen, så den holdes væk fra sårbunden og huden omkring såret, selv under kompression.

Biatain® Silicone med 3DFit Technology tilpasser sig op til 2 cm i dybden* og er designet til at reducere ophobning af sårvæske og dermed risikoen for infektion og maceration af sårkanten og huden omkring såret.